mandag den 5. februar 2018

"9. november" af Colleen Hoover

Jeg har virkelig ventet på denne nye Colleen Hoover bog, de andre (i hvert fald 2 ud af 3) tog med med storm. Derfor har mine forventninger til denne været tårnhøje, hvilket kan være lidt farligt.
Jeg benyttede Black Friday til at se om der ikke skulle være noget at hente på bøger og fandt et par stykker, bla. “9. November”, som jeg havde besluttet at jeg var nød til at købe, og derfor kom den med i pakken. Hjem kom den og jeg kastede mig over den med det samme.

Denne er skrevet noget anderledes end de tidligere bøger hun har skrevet, og min første tanke var at det godt kunne gå hen og gøre den lidt overfladisk, Den er nemlig skrevet i kapitler med et års interval.

Vi møder den 18 årige Fallon, der står for at skulle flyttet til fra LA til New York. På hendes sidste aften i Los Angeles, møder hun den jævnaldrende Ben, og på trods af at de kun tilbringer få timer sammen, opstår der en spirende forelskelse. Fallon har dog brug for ro og koncentration i New York til at udleve sin drøm som skuespiller og Ben har en drøm og et mål om at blive forfatter. Ingen af dem er interesseret i et langdistance forhold og de beslutter i stedet en noget alternativ måde at mødes på.
De næste 5 år vil de hvert år mødes på samme dato, nemlig d, 9 November, som er datoen for deres første møde. De må ikke have anden kontakt med hinanden i den mellemliggende tid.

Netop det at der skulle gå 1 år imellem deres aftaler, tænkte jeg kunne gøre bogen lift mindre personlig end hendes andre bøger. At man på en eller anden måde ikke rigtigt ville kunne nå under huden på hendes hovedpersoner. Men det synes jeg dog stadig at man kan, Colleen Hoover har en eller anden evne til at beskrive sine personer så man når hele vejen rundt. Den lever efter min mening ikke op til de 2 bedste hun har skrevet “Forbandet kærlighed” og “Det ender med os”, men er stadig en rigtig god bog der fanger og en page turner, for man er simpelthen nød til at finde ud af hvad der sker med Fallon og Ben,
Jeg håber at der kommer flere bøger fra Colleen Hoover, jeg vil i hvert fald vente i spænding og fluks anskaffe mig en ny roman hvis den skulle komme.

Denne skal have 4 ud af 6 bøger


Ingen kommentarer:

Send en kommentar