onsdag den 28. februar 2018

"Skyggesøsteren" af Lucinda Riley

I september kom den tredje bog i serien endelig og jeg fik den indkøbt så jeg kunne komme i gang med den med det samme. Havde dog lige nogle andre jeg skulle have afsluttet, så der gik alligevel lidt tid før jeg kom i gang.
De to første bøger var rigtige gode og fangede mig med det samme. Både historierne der foregår i nutiden, og historierne der foregår i fortiden, har været fængslende og interessante. Faktisk er det dem af hendes bøger jeg indtil nu er mest begejstret for, så jeg har selvfølgelig været spændt på om den tredje kunne følge trop. Og får næsten lyst til at sige at selvfølgelig kan den det :)

I denne tredje bog møder vi Star, hvis rigtige navn er Asterope. Hun er den stille forsagte søster der aldrig rigtig giver udtryk for sin egen mening men gennem hele livet har fulgt den stort set jævnaldrende søster Cece.
Star og CeCe har hele deres liv fulgtes ad og bor nu som voksne også sammen i en lejlighed i London. Star kaldes som de andre søstre også hjem til Atlantis da Pa Salt dør og også hun får et brev med lidt info om hendes fortid. Star er dog ikke interesseret i at vide mere om sin fortid og gemmer derfor brevet fra Pa Salt og de koordinater der hører til hendes fødested.
Men Star kan ikke helt slippe tanken om at vide mere om sin fortid og langsomt beslutter hun sig for at hun må begynde sin rejse. Hun åbner brevet fra Pa Salt og finder de koordinater der angiver hvor hun er født. Et sted i London tæt på hvor hun bor nu, nærmere bestemt i en gammel boghandel i Kensington. Hun opsøger boghandlerens sære ejer, Orlando og langsom bliver hun involveret i hans liv og familie, og finder langsomt ud af mere og mere om sig selv og sit ophav.

Samtidig møder vi 100 år tidligere den unge Flora MacNichol, der lever et liv på landet med sine forældre og sin yngre søster. Floras familie har ikke længere samme økonomiske midler som tidligere og de ender derfor med at sælge deres store hus og flytte til det skotske Højland.
Flora bliver sendt til London hvor hun skal bo hos hendes mors velhavende gamle veninde, de gør alt for at Flora skal føle sig velkommen i overklassens populære selskabsliv i London. Flora der elsker dyr og natur, har det svært med at skulle være stadset ud i flotte kjoler og korsetter.

Jeg var stort set lige så begejstret for denne tredje bog, som jeg var for de to første, dog er der lige et eller andet ved denne, der gør at de to andre var en lille tand bedre. Dog stadig en bog jeg slugte og glæder mig enormt til den næste “Perlesøsteren” der kommer her i slutningen af marts. Jeg er helt spændt på hvor og hvilke historier vi der bliver præsenteret for.

Denne her skal have 4 ud af 6 bøger.

mandag den 5. februar 2018

"9. november" af Colleen Hoover

Jeg har virkelig ventet på denne nye Colleen Hoover bog, de andre (i hvert fald 2 ud af 3) tog med med storm. Derfor har mine forventninger til denne været tårnhøje, hvilket kan være lidt farligt.
Jeg benyttede Black Friday til at se om der ikke skulle være noget at hente på bøger og fandt et par stykker, bla. “9. November”, som jeg havde besluttet at jeg var nød til at købe, og derfor kom den med i pakken. Hjem kom den og jeg kastede mig over den med det samme.

Denne er skrevet noget anderledes end de tidligere bøger hun har skrevet, og min første tanke var at det godt kunne gå hen og gøre den lidt overfladisk, Den er nemlig skrevet i kapitler med et års interval.

Vi møder den 18 årige Fallon, der står for at skulle flyttet til fra LA til New York. På hendes sidste aften i Los Angeles, møder hun den jævnaldrende Ben, og på trods af at de kun tilbringer få timer sammen, opstår der en spirende forelskelse. Fallon har dog brug for ro og koncentration i New York til at udleve sin drøm som skuespiller og Ben har en drøm og et mål om at blive forfatter. Ingen af dem er interesseret i et langdistance forhold og de beslutter i stedet en noget alternativ måde at mødes på.
De næste 5 år vil de hvert år mødes på samme dato, nemlig d, 9 November, som er datoen for deres første møde. De må ikke have anden kontakt med hinanden i den mellemliggende tid.

Netop det at der skulle gå 1 år imellem deres aftaler, tænkte jeg kunne gøre bogen lift mindre personlig end hendes andre bøger. At man på en eller anden måde ikke rigtigt ville kunne nå under huden på hendes hovedpersoner. Men det synes jeg dog stadig at man kan, Colleen Hoover har en eller anden evne til at beskrive sine personer så man når hele vejen rundt. Den lever efter min mening ikke op til de 2 bedste hun har skrevet “Forbandet kærlighed” og “Det ender med os”, men er stadig en rigtig god bog der fanger og en page turner, for man er simpelthen nød til at finde ud af hvad der sker med Fallon og Ben,
Jeg håber at der kommer flere bøger fra Colleen Hoover, jeg vil i hvert fald vente i spænding og fluks anskaffe mig en ny roman hvis den skulle komme.

Denne skal have 4 ud af 6 bøger