torsdag den 12. oktober 2017

“Okker gokker” af Matthew Arlidge

Jeg har tidligere ikke rigtig læst krimier, men er langsomt ved at bevæge mig ind i krimiverdenen, og det har indtil videre givet nogle gode læseoplevelser, så mon ikke jeg fortsætter turen :)


Jeg havde læst lidt om "Okker Gokker" og tænkte at den lød rigtig spændende og skyndte mig at reservere den på biblioteket, og ret så hurtigt tikkede der en besked ind om at den stod klar til mig :) Bogen blev hentet og jeg gik i gang.
Bogen handler om en morder der bortfører sine ofre i par. Det første par der forsvinder er et ungt kærestepar. Ingen har set dem siden de var til koncert, og de er som sunket i jorden. Efter 14 dage dukker den ene op, den unge Amy. Den anden, hendes kæreste Sam, er død, skudt af Amy.
Den erfarne politikommissær Halen Grace bliver sat på opgaven og sammen med sit team står hun overfor at skulle opklare disse mord, for morderen bliver ved med at finde ofre og bortføre dem, hvorefter den ene vender tilbage i live, den anden er død.


Jeg synes at bogen hele vejen igennem formåede at holde et vist spændingsniveau også uden at blive for uhyggelig, så langt er jeg ikke nåede i min krimi verden endnu :). Samtidig så formår den at sætte nogle tanker i gang, man kan ikke undgå at tænke på hvad man selv ville gøre hvis man stod i samme situation. Jeg kan godt lide at man skiftevis følger politiarbejdet og ofrenes pinsler for til sidst at få en afslutning på det hele. Kapitlerne er en god kort længde og er med til at holde en fanget undervejs.

Vil give denne bog 4 ud af 6 bøger




Ingen kommentarer:

Send en kommentar