mandag den 4. september 2017

“Min søsters hemmelighed” af Tracy Buchanan



Jeg havde ingen forventninger til denne bog da jeg gik igang, ja kan ikke engang huske hvor jeg så den henne, men hjem fra biblioteket, det kom den altså. Og jeg blev på ingen måde skuffet. En rigtig god bog med spænding og tvists, helt til det sidste, både de lidt forudsete, men også dem der overrasker til slut.

Bogen er skrevet i to forskellige tider, og skifter rigtig godt mellem fortid og nutid, og får langsomt vævet de 2 historier mere og mere sammen, og afsløret flere og flere hemmeligheder.

I nutiden møder vi Willow. Hun er midt i tyverne og mistede begge sine forældre som 7 årig og er vokset hos sin moster Hope, i en lille lokal by ved havet. Willows mor elskede at dykke og Willow har fundet et kort hendes mor havde som ung. Et kort over druknede skove rundt om i verden. Willow er selv uddannet dykker og for at lære mere om sin mor, rejser hun nu rundt for at se de druknede skove.

I fortiden møder vi Charity, Willows mor. Charity kæmper med en masse, og vi starter med at møde hende som ung teenager. Da Charity og hendes familie rammes af en tragedie, ændres alt. Dette får stor betydning for Charity og resten af hendes liv, som vi langsomt stifter mere og mere bekendtskab med.

En rigtig god bog, fyldt med kærlighed, sorg og spænding og en bog der hele tiden formåede at overraske. En rigtig dejlig læseoplevelse.

Den får 5 ud af 6 bøger og en varm anbefaling herfra.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar