tirsdag den 26. september 2017

"Jeg lader dig gå" af Clare Mackintosh

Denne bog blev reserveret på biblioteket efter at jeg kort havde læst om den i et bogblad. Derfor havde jeg heller ikke de store forventninger til den, og vidste faktisk ikke rigtig hvad jeg kunne forvente da jeg gik i gang med at læse den.
Jeg gik i gang og den var egentlig ok. Lidt kedelig og stille og jeg tænkte flere gange at hvis den fortsatte i dette tempo og med den handling, ja så var det altså en lang bog :)

Vi møder Jenna der på et splitsekund for ændret sit liv af en tragisk ulykke. Hendes verden er knus og hun ved ikke hvordan hun skal komme videre. Hun pakker sine ting og flygter væk, væk fra alt og alle og ud til ensomhed og isolation i et gammel slidt skur/hus ved vandet. Hvorfor skete det, og kunne hun har forhindret det? Alt dette fylder hele hendes hoved og plager hende dag og nat.
Lige som jeg syntes at historien var mest langsom og kedelig, blev jeg ramt af et utroligt tvist jeg overhoved ikke havde set komme og med et ændrede hele historien sig. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig igen og blev fuldstændig revet med og suget ind i historien.
Jeg elsker når plottet tager en drejning jeg på ingen måde havde forudset.
Kan varmt anbefale denne bog og giver den 5 ud af 6 bøger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar