mandag den 8. maj 2017

“Savner dig” af Harlan Coben

Efter lang tid pause er jeg endelig så småt ved at få taget hul på læsningen igen.
Jeg har lige færdig læst “Savner dig” af Harlan Coben, og den er meget lig hans andre bøger jeg har læst.
Den er spændende, fangende og letlæselig og en bog jeg læste næsten i et stræk.
Om bogen:
Kat Donovan er kriminalbetjent, single og tæt på de 40 år. Hun lever for sit arbejde, som hun mere eller mindre overtog fra sin far, der også var betjent. For 18 år siden forlod hendes forlovede hende. Dette skete samtidig med at hendes far blev dræbt og hun blev knus og begravede sig i arbejde.
Nu har hendes bedste veninde tilmeldt hende til en dating side, fordi hun mener det er på tide at hun finder kærligheden igen.
På siden ser hun et billede af sin tidligere forlovede og tager kontakt til ham. Han er dog ikke interesseret i at have noget med hende at gøre og hun beslutter sig for at glemme det.
Men langsomt bliver hun hvirvlet ind i en sag om kidnapning, masser af penge og ikke mindst hendes gamle forlovede.

Bogen er næsten som at se en god film, man bliver hurtigt fanget af historien og der er hele tiden noget spænding under opsejling og det gør at man holder fokus hele tiden. Den er skrevet i et meget letlæseligt sprog, som jeg også synes kendetegner hans andre bøger.

Jeg har allerede nu hentet den næste bog af Harlan Coben nede på biblioteket, denne gang er det “Bliv hos mig” der står for tur, og jeg er sikker på at den lever op til mine forventninger og kan underholde mig lige så godt som de foregående 3 bæger har kunnet.


Skal ligesom de andre Harlan Coben bøger have 4 ud af 6