søndag den 27. marts 2016

"Midnatsrosen" af Lucinda Riley

Jeg har tidligere læst lidt af Lucinda Riley, både bøger jeg har syntes var rigtig fine og gode, men også nogle jeg slet ikke endte med at læse færdig, så jeg var noget spændt da jeg gik i gang med Midnatsrosen.

Bogen foregår i Indien og London, og skifter mellem nutiden og starten af 1900 tallet.

Vi møder den unge indiske pige Anahita, der lever sammen med sin mor i et indisk palads, som “legekammerat” til en indisk prinsesse. En dag møder hun Indira, en anden indisk prinsesse og de to bliver rigtig gode venner. Anahita flytter ind ved Indira og hendes familie på paladset og for at komme væk fra krigen ender de med at tage til London, hvor de to piger begynder på kostskole. I England møder Anahita den engelske rigmandssøn Donald Astbury og de to får mange følelser for hinanden.
Godt 100 år senere kommer Anahitas oldebarn fra Indien ,til London for at grave i sin oldemors historie. Her møder han den unge smukke succesfulde amerikanske skuespillerinde Rebecca, der er ved at indspille en film på det store gods, Astbury Hall, stedet som Donald Astbury overtog for så mange år siden.

Ligesom andre af hendes bøger er dette også en historie der udspiller sig i 2 forskellige tider. Det er en ting jeg ofte synes rigtig godt om, så længe forfatteren formår at få kædet de to historier godt sammen. Desværre er det ikke tilfældet her. Jeg blev fanget af historien i Indien tilbage 1900 tallet og hele historien om Anahita, Indira og Donald. Men historien i nutidens London virker meget vag og er slet ikke så velskrevet som den anden del af historien. Alt er ligesom for tilpasset, let og banalt og der er flere personer der ikke rigtig passer ind, men bare virker til at være med som fyld.
Flere sammenligner Lucinda Riley med Kate Morton og jeg er enig i at der er rigtig mange lighedspunkter i deres romaner og også i deres skrivestil, men jeg må indrømme at jeg synes klart at foretrække Kate Morton. Hun har lige det sidste tvist og er en smule mere velskrevet og derfor synes jeg det gør hendes historier noget bedre end Lucinda Rileys.
Dog ender det samlede indtryk af historien med at Midnatsrosen er en ganske hyggelig bog, en rigtig tøsebog, fyldt med romantik og historie, og det gør det til en rigtig fin feriebog :).

Den skal derfor have:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar