søndag den 27. marts 2016

"Midnatsrosen" af Lucinda Riley

Jeg har tidligere læst lidt af Lucinda Riley, både bøger jeg har syntes var rigtig fine og gode, men også nogle jeg slet ikke endte med at læse færdig, så jeg var noget spændt da jeg gik i gang med Midnatsrosen.

Bogen foregår i Indien og London, og skifter mellem nutiden og starten af 1900 tallet.

Vi møder den unge indiske pige Anahita, der lever sammen med sin mor i et indisk palads, som “legekammerat” til en indisk prinsesse. En dag møder hun Indira, en anden indisk prinsesse og de to bliver rigtig gode venner. Anahita flytter ind ved Indira og hendes familie på paladset og for at komme væk fra krigen ender de med at tage til London, hvor de to piger begynder på kostskole. I England møder Anahita den engelske rigmandssøn Donald Astbury og de to får mange følelser for hinanden.
Godt 100 år senere kommer Anahitas oldebarn fra Indien ,til London for at grave i sin oldemors historie. Her møder han den unge smukke succesfulde amerikanske skuespillerinde Rebecca, der er ved at indspille en film på det store gods, Astbury Hall, stedet som Donald Astbury overtog for så mange år siden.

Ligesom andre af hendes bøger er dette også en historie der udspiller sig i 2 forskellige tider. Det er en ting jeg ofte synes rigtig godt om, så længe forfatteren formår at få kædet de to historier godt sammen. Desværre er det ikke tilfældet her. Jeg blev fanget af historien i Indien tilbage 1900 tallet og hele historien om Anahita, Indira og Donald. Men historien i nutidens London virker meget vag og er slet ikke så velskrevet som den anden del af historien. Alt er ligesom for tilpasset, let og banalt og der er flere personer der ikke rigtig passer ind, men bare virker til at være med som fyld.
Flere sammenligner Lucinda Riley med Kate Morton og jeg er enig i at der er rigtig mange lighedspunkter i deres romaner og også i deres skrivestil, men jeg må indrømme at jeg synes klart at foretrække Kate Morton. Hun har lige det sidste tvist og er en smule mere velskrevet og derfor synes jeg det gør hendes historier noget bedre end Lucinda Rileys.
Dog ender det samlede indtryk af historien med at Midnatsrosen er en ganske hyggelig bog, en rigtig tøsebog, fyldt med romantik og historie, og det gør det til en rigtig fin feriebog :).

Den skal derfor have:

mandag den 14. marts 2016

"Alt det lys vi ikke ser" af Anthony Doerr


Bogen vandt pulitzerprisen i 2015, og en bog rigtig rigtig mange har snakket om. Og en bog man bare måtte læse, og det skulle jeg selvfølgelig også.
Jeg havde enormt høje forventninger til den, da jeg kun har hørt folk tale om hvor fantastisk en bog det var. Så jeg gik i gang med bogen i november.

Vi befinder os i Paris under 2. Verdenskrig, hvor vi følger den unge pige Marie-Laure, der som 6 årig blev blind. Hun bor i en lejlighed midt i Paris sammen med sin far. Hendes far arbejder på det naturhistoriske museum, hvor han har ansvaret for alle nøgler og låse. Til Marie-Laure, bygger han en lille miniature model af det kvarter de bor i, hvilket gør at Marie-Laure kender sit kvarter og kan færdes rundt i nabolaget på egen hånd.
Museet Marie-Laures far arbejder på gemmer på en hemmelig og meget værdifuld ædelsten og da tyskerne gør deres indtog i byen, forsøger museet at skaffe stenen sikkert af vejen.
Samtidig følger vi den unge tyske dreng Werner, der som forældreløs bor sammen med sin søster Jutta, på et simpelt børnehjem. Det er allerede planlagt at Werner skal arbejde i minerne, men Werner viser sig at have et usædvanligt talent for elektronik, specielt radioer har Werners helt store interesse. Det bliver hurtigt tydeligt at Werner kan være effektiv i krigen og derfor bliver han sendt på skole for Hitlerjugend, så han kan udvikle sine færdigheder.
Vi følger de to børn/unge under krigen, der vokser op hver deres sted, men begge med krigen tæt inde på livet. Og på smukkeste vis bliver deres skæbner langsomt vævet ind i hinanden.

Bogens kapitler er bygget op, så vi skiftevis hører fra Werner og Marie-Laure. Ind imellem kommer der dog et kapitel fra en af de andre personer i historien. Mange af kapitlerne er rigtig korte, men det gør slet ikke noget, for det gør på en eller anden måde også bogen mere spiselig og det er en bog der er nem lige at læse lidt af, når man lige har lidt ekstra tid.Og faktisk en bog der ikke gør noget at man har lidt ekstra tid til at tænke over hvad det er man lige har læst. Der er så mange beskrivende og malende detaljer med, der gør at man næsten føler man befinder sig inde i historien, og både kan røre og lugte alt hvad der sker. En virkelig smuk og fantastisk velskrevet historie, om både det gode og det onde.

Jeg havde utrolig svært ved at komme ordentlig i gang med bogen, og jeg kan faktisk ikke rigtig sætte en finger på hvorfor. For jeg synes historien var enormt spændende og beskrivelserne fantastiske. Hvorom alting er, så tog det mig noget tid at læse den, men hvor er jeg dog glad for at jeg læste den færdig. Det er en af de bøger der bare bliver bedre og bedre jo længere tid der går efter man har læst den sidste side. Der er så mange ting i historien som tager tid at fordøje og det kunne jeg først rigtig gøre da jeg havde læst hele historien til ende. Kan kun anbefale at få den læst - har selv allerede givet den i gave :) - også selvom den kan synes svær at komme i gang med. En af de bøger man er virkelig glad for at man læste til ende.
Jeg glæder mig rigtig meget til at læse mere af denne forfatter, og har allerede hans næste bog stående på min ønskeseddel.

Denne bog får derfor :

torsdag den 3. marts 2016

"Isla og jagten på lykke" af Stephanie Perkins

“Isla og jagten på lykke” er endnu en selvstændig fortsættelse til “Anna og det franske kys” og “Lola og naboens søn”, og den sidste i rækken. Og da de to foregående bøger er læst, skulle den sidste selvfølgelig også læses. Og da jeg havde fået bog nr. 2 og 3 hjem fra biblioteket på samme tid, blev de også læst lige efter hinanden. Og det var en ok måde at afslutte serien på.

I denne tredje bog er vi tilbage på den amerikanske skole i Paris. Men denne gang følger vi Isla, der skal til at starte på sit 4. og sidste år. Isla og hendes bedste ven Kurt, som er 3. års elev, har været venner altid og er stort set uadskillelige. Isla har i de sidste 3 år været forelsket i Josh, men Josh har altid hængt sammen med sine venner der er et år ældre end ham, og aldrig så meget som kigget til Islas side. Nu er hans venner stoppede på skolen og Josh og Isla begynder at lære hinanden at kende, og de bliver forelskede. Vi følger nu Isla og Josh´ forelskelse, gennem deres sidste skoleår i Paris.


Bogen følger sine 2 forgængere og er letlæselig og dejlig nem at gå til, og man bliver ligesom i de andre bøger, også her revet med ind i historien og de to unges stormende forelskelse.
En rigtig fin afslutning på de 3 bøger, hvor man også stifter bekendtskab med nogle af de centrale personer i de 2 første bøger. Det er hyggeligt og genkendeligt at vende tilbage til skolen i Paris og det gør det meget nemt at falde ind i historien, hvorimod man i “Lola og naboens søn” befandt sig i nogle helt andre omgivelser, og skulle stifte bekendtskab med et
helt nyt sted. ikke at det var svært, men det er på en eller anden måde, bare nemmere at give sig hen, når omgivelserne virker bekendte.
En hyggelig og varm teenagerbog, som sætter et rigtig fint punktum for 3 hyggelige historier. Hvis jeg skal vælge en favorit, så tror jeg det bliver den første “Anna og det franske kys”. Både Anna og Isla kunne jeg rigtig godt lide, og de nærmer sig stort set at være lige gode, men mit valg er i faldet på Anna og det franske kys, da den lige har lidt ekstra i og med at den er den første og starten på hele historien.

Ligesom de 2 foregående bøger, får denne også:

4 ud af 6 bøger.

tirsdag den 1. marts 2016

Ny bog......


Efter at have sæt hos www.boghjoernet.dk at Arnold Busck i dag d. 1 marts havde byttebog dag, hvor man ved at aflevere en af sine gamle bøger, kunne få 50% rabat på en ny bog, måtte jeg af sted :).
Så jeg gik reolen igennem herhjemme og fandt et par bøger, og tog af sted mod Arnold Busck.
Jeg havde egentlig bestemt hvad jeg ville købe, jeg ville have den nye af Anthony Doerr "Noget om Grace", og gik ned efter den i butikken. På vejen mødte jeg dog denne, den helt nye "Byen brænder" af Garth Risk Hallberg. Den har fået rigtig gode anmeldelser og jeg elsker altså bare sådan nogle gode store bøger på mange hundrede sider :). Så efter en del overvejelser, endte jeg altså med at hjembringe denne fine helt nye bog, som endda stadig er pakket ind i plastik :).
Jeg glæder mig rigtig meget til at gå igang med den, har flere steder læst at den kan minde om "Stillidsen", og da den er en af mine favorit bøger, så håber jeg at jeg bliver lige så begejstret for "Byen brænder". Nu ligger den i hvert fald klar og skal bare pakkes ud :)