Om bogen:
Bogen handler om Jacob (Jake) Fischer, der er universitetprofessor. For 6 år siden giftede hans kæreste Natalie, sig med en anden mand, bare sådan lige ud af den blå luft. Han havde meget svært ved at acceptere at hun droppede ham, men lovede hende at han ikke ville kontakte hende eller hendes familie, men helt lade hende være i fred. Dette løfte har Jake holdt. Lige indtil nu, 6 år efter.
Bogen er skrevet i jeg form, af hovedpersonen Jake. Flere gange henvender han sig direkte til læseren, ved at kalde en du, og det fungere altså rigtig godt, og man føler flere steder at man faktisk har en reel samtale med ham. Samtidig er den skrevet i et meget læsevenligt sprog, og man bliver fanget af historien fra stort set første side. Derfra vendte den ene side bare den anden, og lige pludselig var bogen læst. Der var mange meget levende og til tider humoristiske beskrivelser, ægte kærlighedshistorie og en masse spænding og alt dette samlet giver en god fangende historie. Samtidig kunne jeg også sagtens forestille mig at det var en god krimi/thriller film jeg så, i stedet for en bog jeg læste.
Nu har jeg som nævnt tidligere ikke læst så mange krimier, og kan forestille mig at denne ligger i den lette ende af den genre. Og jeg syntes dette var en god underholdende bog, der stort set blev læst ud i et. Glæder mig til at stifte endnu mere bekendtskab med krimigenren, og mon ikke jeg også får læst lidt mere af Harlan Coben.
Denne bog skal have 4 ud af 6 bøger.






Ingen kommentarer:
Tilføj en kommentar