fredag den 19. februar 2016

"Italensvej" af Anna Grue

Som tidligere nævnt er jeg jo ikke - endnu i hvert fald - den store krimi læser, men jeg havde dog hørt navnet Anna Grue før, og ja det var helt klart et navn som jeg forbandt med krimier. Jeg blev ved med at støde på hendes nye bog Italiensvej, og den blev derfor hurtigt reserveret på biblioteket, og blev hentet hjem. Og jeg må være ærlig at sige at jeg troede faktisk at det var en krimi jeg skulle i gang med :). Men nej, Italiensvej er ikke en krimi , men en ganske hyggelig kærlighedsroman.

Vi møder den unge Vittoria, der i sin lille Fiat, er på vej fra Italien til Danmark. Med sig har hun alle sine ting, en masse kontanter og sit lille spædbarn. Hendes far er italiener og hendes mor er dansker og hun ankommer til København en kold dag i Marts i 1958. Hun indlogere sig med sin lille dreng på et tarveligt hotel, hvor hun møder den farverige unge Conny, der arbejder på en natklub. De to bliver hurtigt veninder og Conny hjælper Vittoria med at finde sig til rette i Danmark. Vittoria får job og begynder endelig at falde til og føle sig tryg i Danmark. Men hvorfor er hun rejst den lange vej alene med et spædbarn, og hvorfor vil hun ikke tale om sin fortid?

Italiensvej er en rigtig hyggelig historie der foregår i det Københavnske i slutningen af 50`erne.
Den er meget letlæselig og skrevet i et rigtig fint hverdagssprog, sådan lige ud af landevejen. Man møder en masse forskellige personer, som er fint skildret - dog nogle gange lidt oplagt og overdrevet - men det giver en, et rigtig fint billede af hver karakter. Man får også et fint - omend lidt banalt -  billede af hvordan ting og menneskesyn var i 50`erne.
Kapitlerne veksler imellem at beskrive historien og oplevelserne ud fra Vittoria og Conny og der er et fint flow mellem de skift.
I takt med at der udspiller sig en lille kærlighedshistorie, ligger der også noget mystik og lurer og det er skrevet på sådan en måde så man som læser, hele tiden bliver holdt fanget og det gør at man bliver noget nysgerrig efter at finde ud af hvad der ligger bag.
Jeg synes dog at det hele endte lidt for oplagt og havde regnet det meste ud, og syntes ikke rigtig der var noget kød på historien som “gemte” sig. Men mit møde med Anna Grue og “Italiensvej” har helt klart gjort at jeg skal prøve at læse en af hendes krimier. Dog får denne bog 3 ud af 6 bøger.

En jævn hyggelig bog, som man bare glider ind i uden at tænke de store tanker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar