onsdag den 7. oktober 2015

"Stillidsen" af Donna Tartt





En af de absolut bedste bøger jeg længe har læst!
For mange mange år siden, købte jeg Donna Tartts første bog “Den hemmelige historie” og dette var på det det tidspunkt en af de bedste bøger havde læst. Det var dog først da jeg var færdig med “Stillidsen” at det gik op for mig, at der her var tale om samme forfatter :).
Jeg havde stort set ikke noget kendskab til "Stillidsen" og derfor egentlig heller ikke de store forventninger til den inden jeg gik i gang. Jeg havde selvfølgelig hørt at den var god, at den havde vundet Pulitzerprisen og at den var blevet en bestseller, men det var det hele, jeg havde intet hørt om selve bogen.

Man følger den 13 årige dreng Theo, der bor alene med sin mor i New York. De er sammen til stede ved en eksplosion på et kunstmuseum. 
Theo overlever, men det gør hans mor ikke og her starter historien om resten af Theos liv. Man følger ham gennem tykt og tyndt, og op og nedture - mest nedture, og oplever hvordan drengen Theo langsomt bliver voksen. Theo har bestemt ikke altid godt og han tager den ene dårlige beslutning efter den anden, og det følger ham gennem hele hans liv, hvor man også møder hans mange sære bekendtskaber, der er med til at gøre Theo til den han ender med at blive.

Jeg synes hovedpersonen er super godt beskrevet. Theo er en meget kompliceret person, og man sidder næsten og holder vejret når han gang på gang opfører sig åndssvagt. Alligevel kan man ikke lade være med at holde af ham, og han får på en eller mærkelig måde en helt speciel plads. Flere gange undervejs tænkte jeg på, hvordan hans liv dog havde set ud, hvis ikke hans mor var omkommet i eksplosionen.........
Hele bogen indeholder så mange små detaljer og alle disse detaljer, hvad enten det er følelser eller beskrivelser af fysiske ting, gør bare noget godt for historien og er samtiddig med til at gøre at det er en stor bog. Men det at det er en lang bog på over 800 sider, gør absolut intet! Tværtimod og jeg kunne sagtens have taget 800 mere, da den var slut. 

En bog der SKAL læses, og har allerede anbefalet den til alle dem jeg kender der læser - ja og også til dem der ikke rigtig gør :)

Denne bog skal have:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar