torsdag den 22. oktober 2015

“Elizabeth er forsvundet” af Emma Healy



“Maud er glemsom. Hun laver en kop te, men hun glemmer at drikke den. Hun går ud for at handle, men kan ikke huske, hvad hun skulle have. Nogle gange forekommer hendes hjem uigenkendeligt - eller hendes datter Helen fuldstændig fremmed.


Men en ting er Maud helt sikker på: Hendes veninde Elizabeth er forsvundet. Det fortæller sedlen i hendes lomme hende. Og ligegyldig, hvem der beder hende om at lade det ligge, vil Maud finde ud af, hvad der er sket.


Et eller andet sted i Mauds beskadigede hjerne ligger svaret på et 70 år gammelt uløst mysterium. Et, som alle andre har glemt. Alle undtagen Maud…”


Jeg opdagede bogen da jeg var et smut på biblioteket, den stod under deres 14 dages lån, og jeg læste bag på den. Der stod at det var en medrivende psykologisk spændingsroman og jeg tænkte, den skal jeg da læse, så med hjem kom den :)


Jeg synes dog den var lidt tung i starten, havde svært ved at komme rigtig i gang og var egentlig ved at lægge den fra mig flere gange. Det er dog sjældent at jeg opgiver en bog, og jeg var alligevel også lidt nysgerrig for at finde ud af hvad det egentlig var der var sket.


Historien udspiller sig i to forskellige tidsforløb, og jeg syntes det var lidt svært at finde ud af hvornår der blev skrevet i hvilken tid. Jeg synes ikke skiftene i tiden fremgår særlig tydeligt, og der var flere gange hvor jeg troede at handlingen udspillede sig i en anden tid end den reelt gjorde.
Samtidig er det også lidt to forskellige historier der beskrives og til at starte med er det også lidt forvirrende at finde ud af, hvad der er hvad. Hen af mod slutningen var det dog som om at der kom en bedre rytme i det, og det var nemmere at skelne - måske fordi man kom længere i historien og flere og flere ting begyndte at hænge sammen.


Men derudover er Mauds glemsomhed/demens beskrevet rigtig godt og der var flere gange jeg ikke kunne lade være med at sidde og smile, nogle gange sørgmodigt, når det meget detaljeret bliver beskrevet hvordan Maud glemmer først det ene, så det andet, og man hører om de meget fortvivlende og forvirrende tanker det medfører i hendes hoved. En historie der ikke kun er en historie om hvad der skete med Elizabeth, men også en historie om hvordan det er at leve med demens, og hvad den gør ved ikke kun ved den demente selv, men også de pårørende.


Når først slutningen lige er kommet med, er det en ok bog, men vil ikke kalde det en psykologisk spændingsroman.

Denne bog får:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar